Totalentreprisen er for dem der gerne vil have udført hele projektet, og benytte Bolig & Ombygning fra start til slut.
Hvis I ikke allerede har et udkast i form af tegninger af jeres projekt, skal vi først have skitseret et projekt op, på den tilbygning, ombygning eller begge dele i ønsker at få udført.
Når vi i form af skitser er afklaret på projektets ydre rammer samt materialevalg, vil I modtage den helt nøjagtige prissætning.
Sammen med tilbuddet modtager I en detaljeret beskrivelse af hele projektet, og præcist, hvad der er omfattet af tilbuddet. Det er lige så vigtigt for os, som for jer, at der igen overraskelser kommer i form af uforudsete regninger til jer.
Når vi har underskrevet en gensidig kontrakt, udarbejdes arbejdstegninger, som godkendes af jer inden de enten sendes sammen med en byggeansøgning til kommunen såfremt dette kræves, eller de udleveres til underentreprenører.
I modtager kopi af alle tegninger og en tidsplan. En nøjagtig startdato kan dog ikke afsættes før vi har modtaget byggetilladelsen fra kommunen og det er forskelligt fra kommune til kommune hvor lang tid der går (4 til 12 uger)
Opstår der under byggeriet ønsker for ekstra ydelser, som f.eks. udskiftning af flere vinduer eller ekstra malerarbejder, kan det selvfølgelig lade sig gøre, dette aftales særskilt på en tillægsaftale, men man skal i nogen tilfælde regne med at afleveringsdatoen kan ændres som følge deraf.
Vi benytter, ved totalentreprise, vores egne underentreprenører og vi tager ansvaret for hele byggeriet.
I kan også vælge at have "medbyg" på dele af byggeriet, måske har I f.eks. en El-installatør eller lign. selv I ønsker at benytte, eller I vælger selv at udfører malerarbejdet. Vi tilrettelægger efter jeres ønsker, og tilpasser prisen derefter.
Evt. inventar køber I selv, vi monterer det gerne. Det skal være aftalt inden tilbuddet afgives hvorledes dette afklares.
Der vil, ved totalentreprise, løbende under byggeriet blive afholdt byggemøder mellem os og jer. Men I er dog altid velkomne til at kontakte os, hvis der opstår spørgsmål.
Kort til inden byggeriet afleveres laver vi det som kaldes en "foraflevering", vi går sammen byggeriet igennem, udarbejder en foreløbig mangelliste, som vi efterfølgende sørge for fordeles til de forskellige underentreprenører, således skulle byggeriet gerne være mangelfrit til den endelige aflevering.